Om Ran

Om Ran

 

S/Y Ran er en 40 fods ketch, et tomastet 12m langt fartøj, der er indrettet til at have 14 personer om bord. Hun er ikke nogen luksusliner, men et robust fartøj, der er beregnet til spejderaktiviteter.

Der er tre rum om bord: forlukaf, agterlukaf og hovedlukaf. der er 10 faste køjer og 4 rørkøjer, hvoraf de to er mest velegnede til børn. Rederiet anbefaler at man kun er 10-11 voksne på længere ture, da der ellers vil være meget trangt om bord, specielt i hovedlukafet.

Der er toilet med håndvask: morgenbadet findes i havet lige udenfor døren. Toilettet er beskedent, så lær at være lidt praktisk.

Kabys med skaffegrej til 14 m/k, 2 gasblus samt et lille køleskab - desuden rum til at holde ting kolde i, hvis man medbringer køleelementer 

Dieselmotoren har 68hk så i kan være sikre på at være hjemme til aftalt tid, alt afhængigt af vejrguderne.

Der er redningsveste om bord til 14 personer, i varierende størrelser. Hvis man selv har en godkendt redningsvest, kan det være en god ide at medbringe den. Endvidere er der redningsflåder til 14 personer.

Man skal selv medbringe olietøj/vandtæt tøj, sovepose, viskestykker, karklud og andet personligt grej samt gummifodtøj (gummisko eller sejlerstøvler - absolut ikke vandrestøvler ).

Der er begrænset stuverum til personligt grej. Grejet opbevares bedst i en køjesæk, et soveposehylster eller lignende (rygsække med stativ er aldeles uegnede til at stuve om bord).

Ran har fem sejl: Topfok på 24,6 m2, Fok på 16,6 m2, Genua på 40,0 m2, Storsejl på 25,6 m2 og Mesan på 10,8 m2.

ran tegning

 

indretning